Kunstner Rikke Darling

Kunstner Rikke Darling

Kunstneriske tanker

På denne blog vil jeg gå i dybden med enkelte værke, fortælle om mine kunstneriske projekter og tankerne bag. www.rikkedarling.dk

Jeg er i en blå periode

kunstOprettet af Rikke Darling ons, januar 11, 2017 10:28:50
I øjeblikket er jeg i en blå periode. Jeg maler store abstrakte malerier i blå toner. Jeg er specielt vild med de turkise og petroleumsblå toner, og tilfører til tider elementer af grøn, pink og orange. Jeg er dog også vild med det helt monokrome look i et maleri. Det giver ro og plads til endnu mere fordybelse. Det er som sagt de helt store malerier jeg maler for tiden. De giver plads til mere komplekse fortællinger, og kan virkelig påvirke stemningen i det rum maleriet kommer ind i.


Dette store blå maleri har allerede fået et godt hjem :-)


Det abstrakte maleri ovenfor er som sagt hold helt monokromt, hvor jeg har malet tone i tone. Det giver nogle vidunderlige detaljer i maleriet og man kan virkelig svømme hen og lade fantasien flyde frit.

Når de monokrome toner i maleriet får modspil af en kontrastfarve, sker der pludselig noget andet. Maleriet får mere energi og en anden power. I de pink og orange toner, har jeg tilført en fluoriserende effekt, der liver ekstra liv til farverne.


Du kan se dette store abstrakte maleri til salg her.

  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post5

Verdens grimmeste farve

kunstOprettet af Rikke Darling man, juni 20, 2016 09:04:01
Når de kalder Pantone 448C for verdens grimmeste farve, er jeg helt uforstående... den farve er jo faktisk helt fantastisk. Jeg bruger den ofte i min kunst, og synes den fungerer i mange kombinationer med fx grøn, lyserød, tyrkisblå og lys gul.

Se mit store abstrakte maleri her





  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post4

At mærke livet gennem kunsten

kunstOprettet af Rikke Darling søn, juni 12, 2016 16:35:38

Jeg siger ofte, at mine malerier handler om følelser. Om det ubevidste der gør noget i os, uden at vi helt ved hvad det er. Jeg er i gang med et meget stort maleri, og føler at jeg i den proces er helt inde i maleriet. Jeg bliver opslugt, og hånden arbejder ligesom af sig selv. Tanker kommer og går. Både tårer og grin trænger sig på, og jeg kan mærke spændinger i min mave. Processen gør noget ved mig, og når maleriet stille og roligt arbejder sig frem, føler jeg en større ro. Det er terapi på et dybt plan, og jeg tror på, at det jeg går igennem også gør noget for beskueren. Jeg tror på, at mine malerier gør noget også for andre end mig selv.

En gang imellem bliver jeg også bekræftet i det. For nogle år tilbage fik jeg en mail fra en mand. Hans kone var død af kræft et halvt år før, og den sidste tid på hospitalet, havde hun insisteret på, at det maleri, de havde købt af mig skulle med og hænge ved hendes seng den sidste tid. Han ville gerne fortælle mig, at min kunst havde haft en meget stor betydning for dem i den sværeste periode af deres liv. Den mail vil jeg aldrig glemme. Bare det at skrive historien her, gør at jeg får tårer i øjnene.

Når livet for mig har været rigtigt svært, har jeg hørt Anne Linnets sang ”Tusind stykker” igen og igen. Den tekst har altid ramt mig og givet mig håb om, at der kommer noget godt længere fremme.

Man sir' at over skyerne er himlen altid blå
Det kan være svært at forstå når man ikk' kan seden
Og man sir' at efter stormens pisken, kommersolen frem
Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde- Anne Linnet

Det er det kunsten kan. Den kan rykke noget i os. Sætte ord/billede på det vi føler indeni. Det er derfor det er vigtigt, at der er nogen, der udtrykker sig kunstnerisk. Vi der skaber kunsten gør det sandsynligvis ofte fordi vi føler utroligt meget. Vi er nød til at komme af med noget af al den overflod af følelser. Man hører tit skuespillere og musikere sige, at de har meget nemt til tårer. Det kommer tit som en lidt undskyldende kommentar, når de sidder med tårer i øjnene, og er blevet påvirket af et stykke musikeller lignende, og åhh hvor kan jeg nikke genkendende til det. Det er den sårbarhed, vi alle føler og sjældent tør vise, men som er altafgørende i skabelsen af god kunst.

Jeg husker også tydeligt en pige, som fortalte mig, at hun sammen med en veninde, havde lavet en pagt foran et af mine malerier, om at de ville kæmpe og få det bedre med deres psykiske sårbarhed, efter at have være indlagt. Musik betød meget for dem begge, og hun ville gerne gøre noget helt specielt for sin veninde. I den forbindelse malede jeg kunst på venindens guitar, og da de senere kom og spillede og sang til en af mine udstillinger, var jeg igen meget rørt.

Kunst kan mange ting. Den kan give rum til fordybelse, tårer, smil, håb, styrke og sårbarhed på mange planer. Vi har alle en masse i os, som vi ikke altid ved hvad vi skal gøre ved, men jeg er overbevist om, at det er vigtigt at mærke det hele. Den seneste kunstneriske oplevelse jeg har haft, og som virkelig gjorde noget ved mig, er den udstilling, der lige nu kan opleves i Cisternerne under Søndermarken. Installationen med lys og vand af Ingvar Kronhammer sammen med lys af Martin Hall skaber i det meget unikke rum, en nærmest religiøs oplevelse. Jeg har været der flere gange, og går hver gang derfra i en meget speciel stemning.

At mærke livet gennem kunsten er noget helt specielt. Det der gør noget for mig, er måske ikke det der rykker dig. Man må selv ud og mærke efter.






  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post3

Kreativitet og det ubevidste sind

kunstOprettet af Rikke Darling søn, juni 12, 2016 16:32:26

Det ubevidste sind er grundlaget for al min kunst. Jeg maler følelser og energier, og forholder mig til livets gentagelser i mennesket og i naturen. I den serie jeg maler på for tiden, graver jeg lige lidt dybere end jeg plejer. Letheden forsvinder og farvedensiteten øges. Jeg vil ind og have fat i det, der virkelig gør noget ved os og tager udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier, der handler om sindet som et komplekst energisystem.

Jeg har valgt selv at gå i psykoterapi for en periode. Det tror jeg de fleste mennesker vil have godt af en gang i mellem, men det er ogsårigtigt godt for mig som kunstner. Da det netop er følelser og energier jeg arbejder med, så skal jeg helst ikke have alt for mange blokeringer inde i mig selv. Jeg maler dog ikke min terapeutiske proces, det føler jeg ikke et behovfor. Med min kunst ønsker jeg at kommunikere noget alment menneskeligt, og ikke mine personlige udfordringer. Mit kunstneriske udtryk er en refleksion over livet her på jorden, menneskets rolle i naturen, sindets kompleksitet, og betydningen af energi. Et lyder lidt abstrakt, men det er min kunst jo også. Der er plads til at beskueren selv kan lægge sin tolkning ind ud fra sin egen baggrund og verdensforståelse.

Og hvordan kommer man så som kunstner ned i det ubevidste, tænker du måske? Det siges, at Salvador Dali blev inspireret til sine surrealistiske billeder ved at ligge i en tilstand mellem søvn og bevidsthed. Her fik han bizarre billeder for sit indre blik, som han så skitserede. Det iscenesatte samarbejdet imellem det bevidste og ubevidste sind benytter jeg til tider også for at blive inspireret. Den tilstand hvor man halvt blunder er fantastisk for min kreativitet, det virker bare ikke så godt i selve maleprocessen, da man jo er ret sløv i den tilstand.


Når jeg maler, benytter mig derfor af tricket med at distrahere det bevidste sind ved at foretage mig noget, som kræver koncentration, men hvor jeg ikke aktivt er medvirken. Det gør jeg ved at høre taleradio og lydbøger mens jeg maler. På den måde holder jeg min bevidsthed beskæftiget, så jeg bedre kan komme i tæt kontakt med mit ubevidste. Musik virker for mig kun i meget kort tid. Musik distraherer mig simpelthen ikke nok, så mine tanker kommer hurtigt til at fylde for meget. Jeg er heller ikke så god til at føre en samtale mens jeg maler, da det vil kræve så meget opmærksomhed, at jeg mister kontakten til maleriet. Jeg tror hver enkelt kunstner har sin egen personlige teknik til at finde den helt rigtige balancen mellem det bevidste og det ubevidste, og dermed rammer tilstanden lige der hvor kreativiteten flyder.

Se alle mine malerier jeg har til salg her



  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post2

Hvad vil du være når du bliver stor?

kunstOprettet af Rikke Darling søn, juni 12, 2016 16:21:44

Da jeg var barn, var min drøm at komme til at arbejde i en slikbutik. Jeg var (og er stadig) glad for søde sager, men mest af alt var jeg som barn fascineret af de flotte farver og former, som sirligt var sorteret i rum bag disken. Så når jeg i skolen fik til opgave at tegne, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, ja så tegnede jeg de mange indbydende rum med forskelligt slik og blev helt salig. Det slog mig aldrig, at det nok mere var det visuelle udtryk jeg tændte på, end selve jobbet at stå bag disken og sælge slik.

Da jeg blev lidt ældre, talte jeg om, at jeg gerne ville være læge. Jeg var fascineret af menneskekroppen, den menneskelige biologi og det at alt hænger sammen i et super komplekst system. Jeg elskede de anatomiske tegninger og kunne mange af de latinske betegnelser. Jeg brugte også disse tegninger, når jeg tegnede, og vidste at hovedet er en syvendedel af kroppen, at håndens længde svarer til ansigtet fra hage til pande og at øret faktisk er så stort, at det går fra mund til øjnene. Og nej jeg tænkte virkelig ikke, at det jeg i virkeligheden var fascineret af, var menneskets visuelle udtryk og kompleksitet. Det faktum, at jeg faktisk ikke er særlig glad for at røre ved andre mennesker, gjorde dog at jeg tænkte, at det nok var bedre, at jeg blev biolog.

Det tænkte jeg lige til den dag i gymnasiet, hvor jeg sad med mit biologihold søsyg og bange på en fiskekutter ud for Frederikshavn i høje bølger og skulle tage bundprøver af koldt vand med noget ubestemmeligt i. Det hjalp lidt på humøret, da vi kom tilbage i laboratoriet, og så de fantastiske skabninger i mikroskopet, men jeg begyndte her at ændre min forestilling om mig selv som kommende biolog til den nye smarte uddannelse humanbiologi. Det eneste jeg ikke tænkte var, at jeg skulle være kunstner, for jeg havde altid lært af mine omgivelser, at det at være kunstner, det er noget man er. Det er ikke noget man bliver.

Mit liv har siden hen gået mange veje, før jeg som trediveårig for førte gang i mit liv stod ved en skillevej og tænkte, at jeg skulle være kunstner. Jeg skulle ikke følge en af de veje som tydeligt lå foran mig. Jeg skulle gå min egen vej. Og jeg måtte skabe den selv, for jeg anede ikke hvad det var for et mål jeg gik imod. Jeg aner stadig ikke hvad målet er, men jeg har med tiden fået masser af visioner, og på min væg i stuen, står der "VISION IS THE ART OF SEEING THE INVISIBLE".

Her ti år efter min store beslutning, sidder jeg i dag og ser på et af mine malerier og tænker, at det er utroligt, at jeg nu er blevet alt det jeg drømte om som barn. Jeg maler stadig slikbutikken, menneskekroppen og naturen. Som barn anede jeg bare ikke, at det var det jeg skulle som voksen… at jeg skulle visualisere alle drømmene.



  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post1

Hvad er der med mig og psykiatrien?

kunstOprettet af Rikke Darling søn, juni 12, 2016 16:06:55

Det hele begynde en forårsdag, hvor jeg blev kontaktet af Sebastian Nybo, som er direktør for virksomheden SEB Gruppen og havde startet projektet Do Good. Sebastian havde et ønske om at skabe fokus på hjælpsomhed og omsorg. På de små og store gerninger vi gør for andre, både synlige og usynlige. Han havde fået øje på hvor mange ressourcer der mangler i psykiatrien i Danmark, og hvordan det betyder, at der ikke er overskud til at skabe de optimale visuelle rammer til pleje af psykisk syge.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville dekorere et opholdsrum på en lukket afdeling på Psykiatrisk Center København, som ligger på Rigshospitalet, var jeg ikke i tvivl, det her ramte mig. Som de fleste andre danskere har jeg op

levet at have psykisk syge i familien. Jeg er, siden jeg var barn, kommet som pårørende på psykiatriske afdelinger af flere omgange, og har altid følt, at det må være frygteligt at have en sygdom, som skjult sidder i hjernen og styrer ens liv. Og hvis

man når helt der ud, hvor man skal lukkes inde for at få hjælp, så burde det i det mindste være i smukke rammer, som gør noget godt for sjælen. Det er bare sjældent det er sådan. Der er mere og mere fokus på, at de fysiske rammer har en betydning for helbredelsen, men der er slet ikke ressourcer nok.


Jeg følte derfor med dette projekt, at her kunne jeg som kunstner være med til at gøre en forskel for andre. En forskel der rammer lige netop der, hvor nogle mennesker står midt i deres livs værste krise. Jeg er personligt overbevist om, at min kunst er god for sjælen. At man generelt får en positiv oplevelse, når man kikker på minemalerier, men kunst er også en smagssag. Og hvordan bliver den opfattet, hvis man som menneske ikke er i balance? Hvordan opfatter man farver og former, når man står midt i en livskrise? Jeg følte pludselig, at jeg stod med et stort ansvar. Jeg kunne ikke forvente, at alle ville kunne lide det jeg lavede, men det var vigtigt for mig, at ingen følte sig generet af min kunst. Både ledelsen og jeg havde vores forbehold inden projektet og mange tanker blev vendt.

Jeg udsmykkede en opholdsstue på en lukket afdeling (afsnit 6112). Det blev ikke bare til at maleri. Jeg valgte at male et stort maleri, som jeg efterfølgende hang op i rummet og malede uden om, som om at maleriet "spredte sig" og ikke var begrænset af en ramme. Fælledparken ligger lige udenfor døren, og omdrejningspunktet i udsmykningen ville være inspireret af naturen og dens bløde organiske former, som snor sig ind og ud af hinanden. Disse former finder de fleste mennesker beroligende og behagelige. Jeg supplerede med lodrette striber, som giver opdrift og stringens, hvilket på nogen kan virke som fasteholdepunkter. Væggen hvor fjernsynet står, har jeg ikke malet, da man skal kunne vælge kunsten fra og fokusere på det der er i tv'et, hvis man ønsker det,og det kan også virke voldsomt med flere sanseindtryk på en gang.

Der var som udgangspunkt nervøsitet for, om patienter kunne føle at kunsten kom for tæt på og virkeovervældende. At de så ting i maleriet, som en del af sig selv og fik ubehagelige associationer. Vi fandt dog hurtigt ud af, at patienterne sagtens kunne distancere fra kunsten og generelt opfattede kunsten på samme måde som de ville, hvis de havde det godt. Rummet var ikke så stort. Der kunne væresanseindtryk der var forstærkede af psyken hos enkelte patienter, hvorfor jeg havde nedtonet farverne.

Jeg synes opholdstuen blev meget mere hyggelig og "hjemlig" Der kom liv i rummet, og det var dejligt at se, hvordan det påvirkede både personale og patienter. Alle de positive reaktioner jeg fik var utroligt givende. Det rørte mig meget. Bådepatienter og personale fulgte processen, og jeg nød de samtaler vi fik undervejs. Den sidste dag hvor jeg kom og skulle afslutte vægmaleriet, sad der en patient med sin kop kaffe. Hun sad med ryggen til tv'et og kikkede på maleriet og sagde " det her er så meget bedre end at se tv. Det er jo en hel rejse i fantasien". Der blev jeg glad. Det var jo lige sådan en reaktion, jeg havde drømt om og håbet på. Afdelingslederen kom måneder efter og fortalte mig, at der var kommet en bedre stemning i rummet, og at hun havde observeret markant færre konflikter mellem patienterne, når de opholdt sig i tv-stuen.Jeg tænker, at det er lidt ligesom, når vi gør noget ud af vores egen stue derhjemme, når vi indretter hyggeligt med kunst og design, eller når vi tænder stearinlysene, når der kommer gæster, så bliver rammerne sat for en god stemning, hvor vi slapper bedre af.

Jeg får stadig en gang imellem en mail fra en patient, og når jeg holder udstillinger, kommer der engang imellem en patient forbi og fortæller, at de har nydt min kunst, og at det har betydet noget for dem, da de var indlagt. Det rører mig dybt og minder mig om, at det giver stor mening at gøre noget for hinanden. Det er dejligt at kunne glæde andre, når man selv har overskud til det.

Det er nu over to år siden projektet begyndte, og min kunst kan nu ses på tre forskellige psykiatriske afdelinger i Danmark. På Psykiatrisk Center København,Ungepsykiatrisk Center Glostrup og Ungepsykiatrisk Center i Hvidovre.


Du kan læse mere om mine kunstprojekter i de psykiatriske centre og se fotos her.







  • Kommentarer(0)//abstrakte-malerier.rikkedarling.dk/#post0